Foto: AI

Mange opdager ikke fra den ene dag til den anden, at alkohol, hash, medicin, kokain eller andre stoffer fylder for meget. Det kan i stedet vise sig i små situationer, der ophober sig: aftaler, der ryger, penge der mangler sidst på måneden, eller konflikter der dukker op igen og igen. For nogle kommer erkendelsen efter en svær weekend. For andre vokser den langsomt frem.

Det kan være svært at tale om et misbrug, især når skam, frygt for reaktioner eller bekymring for arbejde og familie fylder. Alligevel er det værd at tage de første tanker alvorligt. Hjælp behøver ikke at begynde med en stor beslutning. Den kan begynde med en samtale, hvor du får sat ord på det, der er svært.

Når misbruget fylder mere end ønsket

Et misbrug ser ikke ens ud fra person til person. Nogle passer fortsat job og familieliv, mens andre oplever, at dagene bliver styret af næste genstand, pille eller pose. Fælles for mange er, at der opstår et gab mellem det, de ønsker, og det, der faktisk sker.

Tegnene kan blandt andet være:

• Du bruger mere eller oftere, end du havde planlagt.
• Du skjuler dit forbrug for dem, du holder af.
• Du har prøvet at holde pause flere gange uden at lykkes.
• Din søvn, økonomi eller relationer bliver påvirket.
• Du bruger meget energi på at få adgang til stoffet eller alkoholen.

Listen er ikke en diagnose. Den kan dog give anledning til at tale med nogen, før problemerne vokser sig større. Det gælder også, hvis du står tæt på en person, du er bekymret for.

Det første møde behøver ikke være stort 

For mange i Aalborg og omegn kan det være en lettelse at få en fortrolig samtale uden at skulle have alle svar klar på forhånd. Hvis du overvejer at besøge et misbrugscenter i Aalborg, kan du bruge den første kontakt til at spørge ind til muligheder, fortrolighed og hvilken hjælp der kan passe til din situation. 

Det kan være en god idé at skrive et par spørgsmål ned inden samtalen. Hvad ønsker du at ændre? Hvad er du mest bekymret for? Og er der situationer, hvor forbruget særligt tager fat? Svarene behøver ikke være færdige eller pæne. De kan give et bedre udgangspunkt for dialogen.

Hvem kan tage kontakt?

Du behøver ikke vente på, at alt er gået galt. Nogle ringer, fordi de selv ønsker et andet forhold til alkohol eller stoffer. Andre tager kontakt efter en henvendelse fra en partner, et voksent barn eller en ven. Begge dele er helt almindeligt.

En samtale kan blandt andet dreje sig om:

• Hvordan forbruget ser ud lige nu.
• Hvilke konsekvenser du mærker.
• Om du har brug for rådgivning, behandling eller lægelig vurdering.
• Hvordan familie eller andre nære kan blive inddraget.
• Hvad næste kontakt kan være.

Sundhed.dk oplyser, at man kan få hjælp hos egen læge eller direkte gennem kommunens alkoholbehandling uden henvisning. Den vej kan være relevant, hvis alkohol er en del af problemet. Ved andre former for misbrug kan kommunen, egen læge eller et behandlingssted hjælpe med at pege på et relevant tilbud.

Før du tager kontakt

Nogle føler sig mere trygge, hvis de forbereder en samtale. Du kan notere, hvad du drikker eller tager, hvor tit det sker, og hvilke situationer der udløser trangen. Du kan også notere, hvad du gerne vil have anderledes. Det er ikke et krav. Formålet er kun at gøre det lettere at sætte ord på.

Det kan også være værd at spørge, om samtalen er anonym, om den kan ligge uden for almindelig arbejdstid, og om en nær person må tage med. Svarene kan fjerne noget af den uro, der ofte følger med den første henvendelse.

Pårørende må også række ud

Et misbrug påvirker sjældent kun den, der bruger. Pårørende kan gå med uro, vrede, søvnløse nætter og mange spørgsmål. De kan være i tvivl om, hvorvidt de hjælper for meget, siger for lidt eller skal sætte tydeligere grænser.

En pårørende kan tage kontakt for at få sparring, også selvom den anden person endnu ikke ønsker behandling. Det kan gøre det lettere at tale åbent uden at true eller skælde ud. Et passende tidspunkt og konkrete eksempler er ofte bedre end en samtale midt i en konflikt.

Hjælp kan have flere former

Nogle har brug for en enkelt afklarende samtale, mens andre har behov for et længere behandlingsforløb. Det afhænger blandt andet af stoffet, forbrugets omfang, helbred og den støtte, der er omkring personen. Fagfolk kan hjælpe med at vurdere, hvad der er relevant.

Målet behøver ikke at være det samme for alle. Det vigtige er, at samtalen tager udgangspunkt i den konkrete situation og ikke i skam eller forestillinger om, hvordan en person med misbrug ser ud.

Hvis situationen er akut

Fysisk afhængighed kan give abstinenser, og det kan være risikabelt at stoppe brat uden lægelig vurdering. Ved svære abstinenser, forvirring, kramper, selvmordstanker eller akut fare skal du kontakte lægevagt, 112 eller akutmodtagelse.

Hjælp til misbrug er ikke et tegn på svaghed. Det er en mulighed for at få faglig støtte, før situationen bliver endnu sværere. For nogle er første telefonopkald den sværeste del. Når kontakten er taget, bliver det ofte lettere at se, hvad der kan ske herfra.